|
|
Weekenden for kurset oprandt, og jeg mødte spændt op.
Underviseren var Steen Madsen. Det første, jeg lagde mærke til, var den
specielle lugt af våd pil, som jeg senere følte mig helt beruset af. Da vi havde
hørt om det historiske bag pilen, begyndte vi på vores kurve. Vi lavede både en
rumbekurv og en rund kurv på krydsbund.
Da jeg kom hjem, var jeg helt euforisk og tænkte: „Bare jeg kunne
leve af at flette pil!". Jeg var helt umulig at tale med. Pilen var gået i min
sjæl. Men min familie fik mig hurtigt ned på jorden igen. I de følgende år tog
jeg på kurser ca. hvert halve år. Samtidig havde jeg barslet med mit 3. barn,
som af praktiske grunde var med på kurserne. "Pileungen" blev han kaldt i den
periode. En dag tog jeg kontakt til Næstved Museum vedr. jobtræning, men endte
med at komme på et marked, hvor jeg skulle stå og flette. Det var en fantastisk
oplevelse at møde andre håndværkere, og på den måde startede mit netværk. Inden
længe var jeg på mit næste marked, hvor jeg mødte nye mennesker og derved
udvidede mit netværk.
På et tidspunkt kom lysten til at lære andre at
flette pil og forhåbentlig også føle glæden ved arbejdet med pilen. Steen
Madsen, som havde været min lærer gennem alle årene, blev ligesom igangsætteren,
da han henviste begynderhold til mig, og efter afholdelse af det første kursus
gik det stærkt med at få kalenderen fyldt. Så stærkt, at jeg valgte at prøve at
drive det som selvstændig virksomhed. Her fik jeg hjælp fra min nye A-kasse, som
guidede mig igennem bunken af papirer, heriblandt søgning af etableringsydelse.
Jeg blev godkendt og tildelt ydelsen i 2½ år.
1. september 1995 startede min lille virksomhed, og den eksisterer
stadig. Siden har jeg også plantet pil på vores mark, som jeg håndklipper i
efteråret og vinteren. Derefter sorteres det i længder, bundtes, mærkes og
sættes til tørre på vores høloft. Alt det arbejde kan faktisk ikke gøres op i
kroner og ører.
Men glæden ved at have skabt sig selv en arbejdsplads, hvor
man beskæftiger sig med noget, der interesserer en, overstiger besværet.
Ligeledes kontakten til forskellige grupper af mennesker, unge som ældre eller
de fysisk/psykisk handicappede giver en så meget i det daglige. Udover høsten af
pil bruger jeg i dag efteråret og foråret til at undervise rundt omkring på
Sjælland. Desuden tager jeg ud og laver hegn, såvel døde som levende, samt laver
specielle ting i pil, som f.eks.rygsække. Sommeren går som regel med markeder
såsom Vikinge og Middelaldermarkeder.
Især Middelaldermarkederne har jeg tabt mit
hjerte til. Stemningen ved at tage en dragt på og så sidde og flette sine kurve
og samtidig høre noget godt middelaldermusik er helt fantastisk. Min familie
tager som regel med på disse markeder, som samtidig er vores ferie sammen. Vi
overnatter i teltene og laver mad på bål, så lidt primitivt er det, men meget
stemningsfuldt. Så i stedet for at rejse udenlands, plejede jeg at sige til mine
børn, at vi rejste tilbage i tiden. Som nogle sagde til os, så bliver det en hel
livsstil at leve på den måde.
Det
handler også om at bryde nogle rammer, at turde gøre noget helt andet end det,
man har gjort. jeg har i hvert fald fået så mange glæder ved at arbejde med
pilen og har mødt så mange spændende og rare mennesker igennem min undervisning,
at man helt glemmer, at det også er et slid at slæbe pil op og ned af loftet ind
og ud af bilen, og at man næsten aldrig har fri mere. Men en ting er sikkert.
Pilen vil altid være en del af mit liv, enten på den ene eller anden måde.
Glæden ved at kunne lave noget, som de også gjorde for 7.000 år siden, er
ubeskrivelig. |
Mit
liv med pil.